Addison Foreningen i Danmark
danish flag english flag

Som patient

Som Addison patient bør du vide :

  • at din medicinindtagelse skal forøges ved svære psykiske og fysiske stresspåvirkninger (for eksempel ved udøvelse af sport, havearbejde, sygdom eller større følelsesmæssige belastninger).

 

  • at ved al sygdom skal man tage ekstra Hydrokortison. Ved opkastninger og diarré skal man kontakte lægen, da man ikke kan holde medicinen i sig. Den optages ikke i kroppen, og man bliver hurtigt svækket. Ved bevidsthedssvigt skal man straks ringe 112 og meddele, at der er tale om en addisonpatient.

 

  • at hvis du får feber, skal du fordoble din dagsdosis medicin for hver grad temperaturstigning. Det vil sige, at hvis din normaltemperatur er 37 grader - du får 30 mg Hydrokortison daglig - og du har 38 i feber, skal du i stedet tage 60 mg. Hvis du har 39 grader, skal du tage 90 mg, og så videre. Medicinen nedtrappes i samme tempo, som den blev optrappet. Kontakt lægen ved enhver tvivl.

 

  • at du som Addison patient godt kan have et godt liv. Det betyder i princippet, at du kan dyrke sport, rejse til udlandet, drikke spiritus, hvis du er kvinde, kan du gennemføre en graviditet, hvis du blot er opmærksom på ovenstående retningslinier.

 

  • at ikke alle Addison patienter er ens. Nogle kan mere end andre, og det er genetisk betinget, hvordan man har det med sin Addison. Man kan ikke kopiere andres behandling, men udveksle råd og erfaringer. Derfor er det vigtigt at have kontakt med ligesindede. Dette er  Addison Foreningens vigtigste opgave, at skabe kontakt og informere om sygdommen gennem medlemsblad og via medlemsmøder.