Binyrebarkhormonbehandling og risiko for udvikling af knogleskør-hed

v/Peter Schwarz, specialechef, overlæge, dr.med., Forskningsenheden for osteoporose og metaboliske knoglesygdomme, Københavns Universitets Hospital H:S Hvidovre, Klinisk Biokemisk afdeling

Addisons sygdom skyldes, uanset om sygdommen er en primær tilstand eller en sekundær tilstand, manglen på tilgængeligt binyrebarkhormon. Symptomerne herpå kender alle patienter med Addisons sygdom alt for godt. Behandlingen af Addisons sygdom går ud på at genoprette en normal koncentration af binyrebarkhormon hos patienten. Medicinsk behandling af Addisons sygdom forbedrer den kliniske tilstand hos den enkelte patient, om end en normalisering af hverdagen for de fleste sygdomsramte ikke opnås.

Tanken med nærværende artikel er at sætte fokus på binyrebarkhormonbehandling mere generelt, idet overbehandling kan have en negativ indflydelse på knoglesystemet, ligesom andre organer kan påvirkes af overdosering med binyrebarkhormon.

Hvad er binyrebarkhormon og hvorfor kan det medføre knogleskørhed?

Binyrebarkhormon har en meget kraftig hæmmende effekt på betændelse, derfor kan man anvende f.eks. prednisolon (syntetisk binyrebarkhormon) til behandling af f.eks. astma, forskellige gigtformer, herunder leddegigt m.m. Selv om prednisolon er meget effektivt, har det desværre også en række kedelige bivirkninger herunder knogleskørhed, men også sukkersyge, for højt blodtryk, en øget risiko for infektionssygdomme og tidlig åreforkalkning. Prednisolons virkning på knoglerne skyldes, at medicinen nedsætter optagelsen af kalk og vitamin D fra tarmen, et mineral og vitamin der er essentielt for en normal knoglebalance. Prednisolon øger derudover nedbrydningen af knoglevævet og nedsætter knogleopbygningen. Alle disse elementer til sammen medfører et betydeligt knogletab, et tab der bliver større og større jo længere tid man behandles med prednisolon, hvilket til sidst medfører udviklingen af knogleskørhed. Man regner med at mellem 2 og 4 patienter ud af 10 der får prednisolon gennem længere tid får et knoglebrud.

Er al den snak om prednisolon interessant for en Addison patient ?

Ja det er det. Behandlingen med hydrokortison kan få samme konsekvens som behandling med prednisolon. Når man vælger at behandle en astma patient med prednisolon behandler man med ekstra binyrebarkhormon, i forhold til det kroppen naturligt kan levere, og dermed opnår man at dæmpe en aktiv sygdom. Hos Addison patienten tilfører man et naturligt binyrebarkhormon – hydrokortison -, som den enkelte Addison patient mangler i forhold til den raske krop. Hvis man overbehandler med hydrokortison i forhold til den mængde binyrebarkhormon kroppen har brug for, så er hydrokortisons effekt den samme som ved behandling med prednisolon. Det er derfor vigtigt at man tilstræber at give hydrokortison i så lav en dosis som muligt, ved en behandling baseret på en vurdering af behovet for den enkelte Addison patient, og ikke baseret på et "standard" behandlings-regimer.

Hvor meget binyrebarkhormon i overskud skal der til for at man får knogleskørhed?

Dette spørgsmål er ganske vanskeligt at besvare, men prednisolon behandling i mere end 6 mdr., med en dosis på 7,5 mg dagligt giver med sikkerhed osteoporose, hvis den knoglemineraltæthed den enkelte har før behandling svarer til gennemsnitsbefolkningen. Imidlertid vil også behandling med mindre doser, og i kortere perioder kunne give de samme problemer, men måske tager det lidt længere tid før den prednisolon behandlede bliver ramt af knogleskørhed.

Nye undersøgelser peger i retning af, at selv dette at tage prednisolon som inhalationsaerosol ved astma kan medvirke til øget risiko for knogleskørhed, og er dette rigtigt, vil det betyde at blot et lille behandlingsoverkud vil kunne medføre en negativ indflydelse på knoglesystemet.

Hvem får Knogleskørhed?