Nyeste om DHEA og om resultaterne af Jens Juel Christiansens Quality of Life undersøgelse i 2002

Vores binyre er en lille kemisk fabrik bestående af forskellige enzymer, der kan ændre cholesterol til hormoner. Et eksempel herpå er DHEA som yderligere kan modificeres med en svovlgruppe til DHEAS. DHEAS kan inde i kroppens celler omdannes til testosteron (mandligt kønshormon) og østrogen (kvindeligt kørnshormon). Den kemiske vej ses i denne lille illustration:

Mænd og kvinder er i fosterlivet og barnealderen ret ens. I puberteten begynder en produktion af kønshormoner (østrogen hos kvinder og testosteron hos mænd), hvilket stimulerer udviklingen af kønskarakteristika (høj hårgrænse, skæg, dyb stemme, muskelmasse og bryster hofter osv). Begge køn har imidlertid både mandlige og kvindelige kønshormoner. Hvor testosteronniveauet (androgener) hos en mand ligger på ca. 14 nmol/l, så ligger det hos kvinder kun på ca. 1,4. Hos kvinder derimod ligger østradiolniveauet (østrogener) på ca. 700, mens det hos mænd kun ligger på ca. 110 pmol/l.

Det mandlige kønshormon hos kvinder dannes i binyrerne og i æggestokkene. Derfor er androgenniveauet hos kvinder med binyrebarkinsufficiens meget lavt. Da det mandlige kønshormon forbindes med kraft og energi, er det en nærliggende tanke, at hvis kvinder med Addison blev substitueret med DHEA, som er et forstadie til androgener og normalt til stede i binyrerne, så ville disse få mere energi.

Det har flere læger i forskellige lande forsket meget i igennem de senere år, men forskningsresultaterne har været meget varierede og har ikke givet noget entydigt svar.

I forbindelse med sin ph.d. afhandling på Århus Kommunehospital foretog læge Jens Juel Christiansen et forsøg med 10 kvinder med binyrebarkinsufficiens i alderen 28-52 år. De blev fulgt igennem et år, hvor de i 6 måneder fik kapsler med placebo og i 6 måneder kapsler med 50 mg DHEA. Ingen vidste under undersøgelsen, hvornår de fik hvad, og der var evaluering før og efter hver behandlingsperiode. Undersøgelsen var placebo-kontrolleret, dobbelt blindet og overkrydset, og opfylder således kriterierne for en videnskabelig undersøgelse. Metoderne var: SF 36 (kort valideret spørgeskema), FSFI (Female Sexulal Function Index), en Spousal Questionnaire (ægtefælle-spørgeskema) og et Kvalitativt Interview, udført, tolket og kategoriseret af klinisk psykolog.

Helbredsbegreberne der blev spurgt til i SF36 var bl.a. fysisk funktion, alment helbred, energi, social funktion og psykisk velbefindende.

I FSFI blev der spurgt om begreber som: Desire (lyst), Arousal (ophidselse), Orgasm og Satisfaction (tilfredsstillelse).

I Spousal Questionnaire skulle ægtefællen svare ja!, ingen ændring!, nej, tværtimod! på spørgsmål som, ”har din partner i den forløbne behandlingsperiode: været mere årvågen, mere aktiv, vist større udholdenhed, haft mindre tendens til at blive misfornøjet, været mindre bekymret, været mere glad, set bedre ud, haft færre konflikter, vist større seksuel interesse, taget flere seksuelle initiativer?”

Den VIDENSKABELIGE KONKLUSION af undersøgelsen var:

6 mdr. DHEA behandling af en lille gruppe kvinder med binyrebarkinsufficiens medfører ikke påviselige bedringer i subjektive helbredsrelaterede livskvalitet bedømt med SF 36.

Muligvis påvirkes vitea sexualis i form af øget ”arousal”, men andre parametre relateret til sexuel dysfunktion er ikke signifikant ændret i FSFI.

Patienternes ægtefæller beskriver i et ikke valideret spørgeskema signifikante positive ændringer.

Patienter med lavest trivselsniveau profiterer mest af substitutionsbehandlingen.

Den GENERELLE VURDERING af ndersøgelsen er, at der var små stigninger hele vejen, selvom disse ikke er signifikante. Sex-svarene efter indtagelse af DHEA var ikke overvejende positive i forhold til placebo, og det var næsten 50/50, om man generelt syntes, at der var en effekt.

Hvad angår bivirkninger, var der to kvinder, der droppede ud af forsøget pga. ubehag. Der var 8, der fik knopper i ansigtet, 6 der konstaterede øget hårvækst, 4 med øget svedtendens og 3, der fik fedtet hår.

En norsk undersøgelse af ca. 70 endokrinologiske patienter viste samme bivirkningsprofil og heller ingen sikre positive ændringer i livskvalitet.

Generelt i lægekredse er man ikke glad for at give et middel, man ikke er sikker på virker. Det bedste ville være at følge en lille gruppe patienter og kontrollere dem tæt igennem 10 år, fordi man ikke endnu kender noget til langtidsvirkningen og eventuelle bivirkninger på sigt.

Androgen behandling af kvinder er et meget omdiskuteret emne. Konklusionen på en nylig rapport i USA er dog at det ikke kan anbefales på det nuværende videnskabelige grundlag.

Det er ikke anbefalelsesværdigt selv at prøve at skaffe sig DHEA via nettet eller købe det i en eller anden drugstore i USA. Man kan aldrig være sikker på, hvad kapslerne reelt indeholder. Desuden er det forbudt i flere lande, bl.a. Danmark, og det er derfor forbundet med straf at indføre stoffet.

Referat af indlæg den 13.10.07

af læge, ph.d. Jens Juel Christiansen,

Århus Sygehus